Kom godt igang med ryttertræning.
Om du rider eller arbejder med din hest fra jorden, er det en fordel at have styr på egen krop.
Når jeg underviser, bliver rytter/hest – handler/hest først en hel ekvipage når vi smelter sammen og kan arbejde synkront. Hesten afspejler vores bevægelser. Vi må stille de opgaver til hesten, vi selv kan håndtere.
Skal hesten have balance, styrke og gode bevægelser i kroppen, skal vi også have balance, styrke og gode bevægelser i vores krop.