Når jeg træner/leger/håndterer heste fra jorden holder jeg ofte hesten ca. en armslængde fra mig. Der er vigtigt for mig, at hesten respekterer mit personlige rum. Jeg kan sagtens gå tæt til hesten eller invitere hesten tæt til mig, men mit personlige rum skal respekteres.
Og hvorfor er det nu så vigtigt?
For det første er der respekten. Jeg går ikke på kompromis. Jeg ved præcis hvor jeg har hesten. Hesten ved præcis hvor den har mig. Det giver gensidig tillid og tryghed – og så har vi skabt et fælles forum for god indlæring, hvor der er rart at være.
For det andet sikkerheden. Jeg går ikke på kompromis. Jeg får ALT for mange henvendelser om cases hvor hesten træder på foden, bider i armen, maser op mod væggen/barrieren, hopper eller på anden vis vælter handler.
Det er farligt, og gør lige stor skade om hesten gør det med vilje eller ej. Så drop sætningen ”den gjorde det ikke med vilje”, og lær hest at respektere dit personlige rum!
Det tredje er samhørigheden i afstand. Det er SÅ smukt!
Når jeg kan skubbe den meter luft der er mellem hesten og mig. Når jeg kan trække den meter luft der er mellem hesten og mig. Hesten er opmærksom og følger tillidsfuldt den mindste invitation. Dét er unikt.
Det er mit højeste ønske at alle der har hest, skal have den oplevelse at arbejde i afstand. At vi er SÅ tætte i afstand, at det mindste vink, vores udånding, hele vores kropssprog læses af hest.
Helle og Fa´zem. Sammen – i afstand.